Når sex bliver til vold

Et af de væsentligste fokuspunkter i mit virke som sexologisk terapeut og konsulent er seksuel vold. Da jeg i 2015 begyndte at arbejde med voldsudsatte kvinder, fik det mig til at stille spørgsmål ved det seksuelle aspekt af de relationer, hvor kvinder udsættes for psykisk vold. For hvilken betydning har det, når det menneske, som udsætter én for vold, også er det menneske, man har sex med?

Da jeg ikke kunne finde et fyldestgørende svar på det spørgsmål i eksisterende litteratur og forskning, gik jeg selv i gang med - bl.a. ved at indsamle personlige fortællinger fra voldsudsatte kvinder – at udvikle en typologi, der indfanger de forskellige former for seksualiseret vold i parforhold og deres vekselvirkning.

Er der ikke et sprog for volden, bliver den ikke italesat og adresseret, og den voldsudsatte får dermed ikke den hjælp, hun fortjener. Med min typologi forsøger jeg at tilbyde et sprog for den seksualiserede partnervold og nogle rammer inden for hvilke, vi nemmere kan tale om noget, som normalt er svært at tale om – både for den udsatte, men også for de fagpersoner og myndighedspersoner, som møder den voldsudsatte kvinde.

Seksuel vold - den mest traumatiserende voldsform?

Næsten ¼ af verdens kvinder har på et tidspunkt i deres liv været udsat for seksuelle overgreb - sandsynligvis endda flere - og ofte defineres den seksuelle vold som den mest traumatiserende voldsform, der findes. Hvorfor mon, det er sådan? Jeg vil her forsøge at give nogle af mine bud på det.


Et ultimativt tab af kontrol

Seksuel vold involverer ofte en oplevelse af et ultimativt tab af kontrol over krop, sind - og tilværelsen i det hele taget. Når vi rammes på vores seksualitet, så rammes vi på vores allermest sårbare og intime selv. Vi krænkes på vores kropslige autonomi og integritet. Bliver jeg udsat for seksuel vold, så er det ikke noget adskilt fra mig selv som menneske, der bliver taget fra mig og brugt imod min vilje - det er derimod en del af mig selv - og ovenikøbet en del af mit mest intime - som bliver krænket og dermed kan opleves som forvandlet. Samtidig er der i det seksuelle møde en indbygget paradoksalitet – en dobbelthed – som jeg mener, spiller en afgørende rolle.

Det seksuelle mødes paradoksalitet

I det seksuelle møde kan vi udtrykke kærlighed og hengivenhed til et andet menneske. I det seksuelle møde kan vi opnå den - for mange - ultimative sanselige nydelse. Men i det seksuelle møde kan vi også gøre hinanden ondt. Det seksuelle kan også bruges som et redskab til at udøve vold mod et andet menneske. Overvej blot, hvordan seksuel vold har været anvendt som et effektivt våben i krig i årtusinder. Selv i Biblen kan vi finde flere fortællinger om seksuel vold anvendt som en krigstrategi.

Når vi taler om seksuel vold i parforhold, bliver denne dobbelthed eller paradoksalitet særlig tydelig, da man her kan bevæge sig fra oplevelsen af gensidig sex til vold på et splitsekund. En dynamik, som kan forårsage rigtig stor forvirring og udløse stærke følelser som skyld og skam hos den udsatte. Følelser, som kan være med til at forhindre, at man søger hjælp.

Mødet med omverdenen

Mødet med omverdenen har også betydning for graden af traumatisering, som ofre for seksuel vold oplever. Der florerer stadig mange myter om seksuel vold, og der er stadig en udbredt tendens til at udskamme og ’victimblaime’ ofrene. Mange ofre for seksuel vold bliver således ikke kun traumatiserede af selve hændelsen/hændelserne, men også af den måde, hvorpå de efterfølgende bliver mødt af andre mennesker og ”systemet”.

I Danmark har vi f.eks. først for ganske nylig anerkendt seksuel vold i parforhold. Det var ikke før i 2013, at man fjernede den såkaldte ”konerabat” fra voldtægtsparagraffen herhjemme. Konerabatten betød, at man fik nedsat straf, hvis man var i intim relation med offeret. Men én ting er lovparagraffer, en anden ting er, hvad der stadig betragtes som et gyldigt forsvar for voldtægt – både i og uden for retssalen - og i den sammenhæng gør ”konerabatten” sig stadig gældende i kraft af de myter og forståelser, der florerer, omkring voldtægt og, i den forbindelse, mænds og kvinders seksualitet.

Den 1. september 2020 blev der taget endnu et vigtigt skridt ift. at sikre voldtægtsofres retsbeskyttelse, da regeringen og dens støttepartier nået til enighed omkring en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse. Det skriver jeg lidt mere om her.


© Sexologisk konsulent og terapeut Camilla Dremark

  • ”Da jeg havde det allerværst og var nedbrudt af løgne, ignorering, kritik, rettelser osv., ville han ikke røre ved mig, når vi havde sex. Hans arme lå langs kroppen, og han rørte kun ved mig, hvis jeg stoppede op”

  • ”Han tog mig altid bagfra, fordi han ikke kunne holde ud at se på mit luderfjæs, som han sagde. Min datter lå ved siden af, så jeg bed skammen i mig og hulkede ned i en pude”

  • ”Han truede mig altid indirekte med utroskab: 'hvis du ikke kan tilfredsstille mig, så må jeg jo gå andre steder hen', sagde han ofte”

    • ”Hvis jeg tog initiativ til sex, var det sikkert, at jeg blev afvist. Hvis jeg viste lyst, virkede det som om, han fandt mig ulækker ”

      • ”Jeg gik i seng før ham og lod som om, jeg sov, for at undgå sex. Nogle gange virkede det, og jeg slap for at have sex med ham”

        • ”Det er et år siden, vi gik fra hinanden, og jeg er stadig helt tom seksuelt. Jeg mærker ingen lyst. Det føles som om, han har taget den fra mig”

          • ”Han ville vide alt i detaljer om, hvad jeg havde lavet med mænd før ham. Efterfølgende fortalte han altid, hvor ulækkert, det var, og hvor fin og ren han var seksuelt”

            • ”Det var som om, sex var noget, vi havde, hvis jeg havde opført mig på en bestemt måde, så jeg fortjente det, men samtidig var det dårligt og ensidigt. Han bekymrede sig sjældent om, hvorvidt jeg fik noget ud af det. Han vendte ryggen til, når han var færdig, og lagde jeg armen om ham, tog han ikke imod. Han ville ofte heller ikke kysse, når vi havde sex.”

              • ”Hvis han ville have sex, og jeg sagde nej, blev han ved og ved og ved. Det var som om, han mente, at min krop var hans. Uanset, om jeg flyttede hans hånd, sagde nej eller andet, fortsatte han. Jeg kunne i søvne skubbe ham væk i timer. Få gange har jeg rejst mig og er gået. Straffen var flere dage, hvor han ikke talte til mig”

                • ”Sex var ikke noget, jeg gjorde af egen lyst. Sex var kun noget, der var godt for ham og ikke mig. Allerede efter vi havde været sammen i lidt under et år, blev sex bare noget, jeg gjorde. Jeg blev helt følelsesløs, og jeg lå bare og ventede på, at han var færdig. Angsten for, at han ikke ville være sammen med mig, hvis jeg sagde nej, var så stor, at jeg ikke turde sige fra, når han ville. Jeg begyndte at føle mig så klam - både før, imens og efter”

                  • ”Ord som luder, skøge og skank var ord, han tit brugte. Jeg har endda fået en opskrift på, hvordan man skulle behandle kvinder som mig”

                    Captcha Code