Når sex bliver til vold
Et af de væsentligste fokuspunkter i mit virke som sexologisk terapeut og konsulent er seksuel vold. Da jeg i 2015 begyndte at arbejde med voldsudsatte kvinder, fik det mig til at stille spørgsmål ved det seksuelle aspekt af de relationer, hvor kvinder udsættes for psykisk vold. For hvilken betydning har det, når det menneske, som udsætter én for vold, også er det menneske, man har sex med?
Da jeg ikke kunne finde et fyldestgørende svar på det spørgsmål i eksisterende litteratur og forskning, gik jeg selv i gang med - bl.a. ved at indsamle personlige fortællinger fra voldsudsatte kvinder – at udvikle en typologi, der indfanger de forskellige former for seksualiseret vold i parforhold og deres vekselvirkning.
Er der ikke et sprog for volden, bliver den ikke italesat og adresseret, og den voldsudsatte får dermed ikke den hjælp, hun fortjener. Med min typologi forsøger jeg at tilbyde et sprog for den seksualiserede partnervold og nogle rammer inden for hvilke, vi nemmere kan tale om noget, som normalt er svært at tale om – både for den udsatte, men også for de fagpersoner og myndighedspersoner, som møder den voldsudsatte kvinde.
Seksuel vold - den mest traumatiserende voldsform?
Næsten ¼ af verdens kvinder har på et tidspunkt i deres liv været udsat for seksuelle overgreb - sandsynligvis endda flere - og ofte defineres den seksuelle vold som den mest traumatiserende voldsform, der findes. Hvorfor mon, det er sådan? Jeg vil her forsøge at give nogle af mine bud på det.
Et ultimativt tab af kontrol
Seksuel vold involverer ofte en oplevelse af et ultimativt tab af kontrol over krop, sind - og tilværelsen i det hele taget. Når vi rammes på vores seksualitet, så rammes vi på vores allermest sårbare og intime selv. Vi krænkes på vores kropslige autonomi og integritet. Bliver jeg udsat for seksuel vold, så er det ikke noget adskilt fra mig selv som menneske, der bliver taget fra mig og brugt imod min vilje - det er derimod en del af mig selv - og ovenikøbet en del af mit mest intime - som bliver krænket og dermed kan opleves som forvandlet. Samtidig er der i det seksuelle møde en indbygget paradoksalitet – en dobbelthed – som jeg mener, spiller en afgørende rolle.
Det seksuelle mødes paradoksalitet
I det seksuelle møde kan vi udtrykke kærlighed og hengivenhed til et andet menneske. I det seksuelle møde kan vi opnå den - for mange - ultimative sanselige nydelse. Men i det seksuelle møde kan vi også gøre hinanden ondt. Det seksuelle kan også bruges som et redskab til at udøve vold mod et andet menneske. Overvej blot, hvordan seksuel vold har været anvendt som et effektivt våben i krig i årtusinder. Selv i Biblen kan vi finde flere fortællinger om seksuel vold anvendt som en krigstrategi.
Når vi taler om seksuel vold i parforhold, bliver denne dobbelthed eller paradoksalitet særlig tydelig, da man her kan bevæge sig fra oplevelsen af gensidig sex til vold på et splitsekund. En dynamik, som kan forårsage rigtig stor forvirring og udløse stærke følelser som skyld og skam hos den udsatte. Følelser, som kan være med til at forhindre, at man søger hjælp.
Mødet med omverdenen
Mødet med omverdenen har også betydning for graden af traumatisering, som ofre for seksuel vold oplever. Der florerer stadig mange myter om seksuel vold, og der er stadig en udbredt tendens til at udskamme og ’victimblaime’ ofrene. Mange ofre for seksuel vold bliver således ikke kun traumatiserede af selve hændelsen/hændelserne, men også af den måde, hvorpå de efterfølgende bliver mødt af andre mennesker og ”systemet”.
I Danmark har vi f.eks. først for ganske nylig anerkendt seksuel vold i parforhold. Det var ikke før i 2013, at man fjernede den såkaldte ”konerabat” fra voldtægtsparagraffen herhjemme. Konerabatten betød, at man fik nedsat straf, hvis man var i intim relation med offeret. Men én ting er lovparagraffer, en anden ting er, hvad der stadig betragtes som et gyldigt forsvar for voldtægt – både i og uden for retssalen - og i den sammenhæng gør ”konerabatten” sig stadig gældende i kraft af de myter og forståelser, der florerer, omkring voldtægt og, i den forbindelse, mænds og kvinders seksualitet.
Den 1. september 2020 blev der taget endnu et vigtigt skridt ift. at sikre voldtægtsofres retsbeskyttelse, da regeringen og dens støttepartier nået til enighed omkring en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse. Det skriver jeg lidt mere om her.
© Sexologisk konsulent og terapeut Camilla Dremark
